Tøj til mobiltelefonen
Motorola og Burton vil snart lancere en række snowboardjakker, hjelme og kasketter, der er designet til at have mobiltelefoner og MP3-afspillere indbygget. Det skriver det norske website, itavisen.
Jakkerne får et styresystem på ærmet, som kan styre samtaler og musik. Signalet til høretelefonerne sendes via Bluetooth.
Ifølge itavisen.no kommer produkterne på markedet i sidste halvdel af 2005. Det lykkedes os ikke at få en kommentar fra Motorola her hjemme.