Smartphone med VGA-skærm på trapperne
Indtil nu har vi endnu ikke set smartphones med VGA-skærme, men nu er en smartphone med VGA-skærm måske snart på trapperne. Intrisync har udviklet en Carbonado, en slags prototype som andre producenter eller operatører kan arbejde ud fra. De kan efter eget valg modificere den i større eller mindre udstrækning, og siden sælge den som deres egen model.
Carbonado har en firetommer-skærm med VGA-opløsning (480×640 pixels). Den kan vise 64000 farver og bliver muligvis med trykfølsom skærm. Om skærmen kan bruges i både liggende og stående stilling, afhænger af hvilket styresystem Carbonado udstyres med. Den har plads til sd/mmc- og cf-kort. Målene er 26x149x83 millimeter – der er endnu ingen oplysninger om vægten