Ericssons Mobile Application Awards 2004
Ericsson vil med prisen hylde de bedste mobile applikationer på markedet med fokus på service med høj brugsværdi, og som er med til at gøre dagligdagen og arbejdslivet lettere og mere effektivt.
Kriterierne, man skal opfylde for at blive nomineret, baseres på professionalisme, markedspotentiale, nyskabelse og forbrugervenlighed
De fire vindende applikationer er:
“Best Mobile Enterprise” – Gavitec AG fra Tyskland med Lavasphere, en rigtig brugbar løsning stregkoder og billetkøb. I stedet for at modtage en billet eller en kvittering for noget man har købt over nettet, får man en stregkode direkte i mobilen.
“Best Information Application” – Wayfinder Systems AB fra Sverige med Wayfinder EuroNavigator, der forvandler mobilen eller smartphonen til et GPS-baseret navigationssystem med stemmestyring.
“Best Mobile Gaming” – Artificial Life Inc. fra Hong Kong med V-girl, et interaktivt 3D rollespil til 3G.
“Best Mobile Entertainment” – Softhouse Nordic AB fra Sweden med Twin Factor, en applikation, der får din mobil til at fortælle dig, hvilken berømthed du ligner og i hvor høj grad.