Ericsson forlænger samarbejdet med 3 i Skandinavien

3 har valgt at forlænge samarbejdet med Ericsson, som skal stå for de forskellige muligheder 3 tilbyder sine kunder i Sverige, Norge, Finland og Danmark

Ericsson forlænger samarbejdet med 3 i Skandinavien

Ericsson har været 3's strategiske partner siden 3's første skridt, og har således leveret indhold og radionetværk i Sverige og Danmark. Og det efterhånden med større og større succes. Af den grund forlænges samarbejdet mellem de to:

– Vi er glade for at kunne fortsætte samarbejdet med Ericsson, som vil forstærke deres ledende position i den spændende 3G-verden. Vi mener, at det er vores pligt, som gode svenske statsborgere, at bidrage til dets udvikling, og denne aftale vil i større grad udvide mulighederne for 3's kunder i Sverige og Skandinavien i det hele taget, siger Shlomo Liran, administrerende direktør hos 3.

Steinar Tveit, direktør for det nordiske og baltiske marked hos Ericsson, ser også store muligheder i den indgåede aftale.

– Vi er meget begejstret for vores fremtidige samarbejdet med 3 i Skandinavien. Denne aftale viser, i hvor høj grad Ericsson former fremtidens telekommunikation, gennem samarbejde med kunder, og ved at dele erfaringer på kryds og tværs af grænserne. Vi glæder os til at skabe nye muligheder for slutbrugerne på det mobile bredbånd og andre områder sammen med 3, udtaler han.