3’s kanontilbud bryder loven

Først lovligt – så ulovligt. IT- & Telestyrelsen underkender Konkurrencestyrelsen afgørelse om, at 3’s 12 måneders bindingsperiode er lovlig

3’s kanontilbud bryder loven

Teleselskabet 3 har givet sine kunder et tilbud, som mange ikke kan sige nej til. Hvis man tegner et Boom-abonemment hos 3, ville man kunne købe en LG U8120 for 999 kr. Uden abonnement er prisen 4.999 kr. Tager man i mod tilbuddet skal man binde sig for 12 måneder. Og det er ifølge IT-&Telestyrelsen ulovligt. Der hersker åbenbart en del forvirring omkring det hele, og 3 har for så vidt haft sit på det tørre. 3’s tilbud er nemlig helt i orden ifølge Konkurrencestyrelsen, men i fredag bestemte Justitsminister Lene Espersen sig for, at IT-&Telestyrelsen har det afgørende ord.

Reglerne omkring bindingsperioder siger, at teleselskaber kun må binde kunderne for i alt 6 måneder, og med IT-&Telestyrelsens afgørelse bliver 3 tvunget til straks at ændre sine betingelser – senest d. 30. november skal 3 levere dokumentation for at de ikke længere overtræder bindingsloven. Det er muligt låse telefonen op efter 6 måneder, men det koster 2.000 kr., og den går altså ikke.

-IT-&Telestyrelsen er af den opfattelse, at 3 ved et betinge sig en SIM-lock-binding på 12 måneder, som kun kan oplåses mod vederleg, ikke har sikret, at der ikke er knyttet vilkår til abonnementet, der indirekte binder slutbrugeren længeren end seks måneder. Derimod synes 3 ved den pågældende SIM-lock-binding at have tilstræbt, at ejeren af mobiltelefonen opretholder sit abonnement hos 3 i hele den periode, hvor mobiltelefonen er låst, skriver IT-&Telestyrelsen i påbuddet til 3.

3’s tilbud har hentet mange kunder til selskabet, men det har ikke været omkostningsfrit at tilbyde en telefon til 4.999 kr. for kun 999 kr. De vil tjene penge på det med en 12 måneders bindingsperiode, men hvis kunderne får lov til omkostningsfrit at opsige abonnementet, så kommer det til at koste 3 et så stort beløb, at tabet kommer op i millionklassen.