Hjælp til hukommelsen
For at folk kan vælge rigtigt første gang, har Kingston Technology nu lanceret en søgemaskine på deres hjemmeside, hvor man, ved at indtaste navnet på sit udstyr, omgående kan se hvilke kort, der passer til det.
Kingston henviser til sine egne hukommelsesprodukter på siden, men da man ved hver søgning også får vist, hvilken type (f.eks. Compact Flash-kort), der passer til ens udstyr, er det jo nemt herefter selv at vælge, om man vil købe kortet hos Kingston, sin sædvanlige forhandler eller et helt tredje sted.
Kingston Technology er verdens største uafhængige producent af hukommelse, og søgemaskinen er den første af sin art i verden, som giver brugere mulighed for omgående at finde ud af, hvilken type hukommelseskort og hastighed, de har brug for, og som også giver mulighed for at købe kort on-line.
Siden findes i 11 sprogversioner, inklusive en dansk version.