Små kortlæsere fra Sandisk

Sandisk lancerer nu to kortlæsere, der er i stand til at læse de nye hukommelseskort til mobilen.

Små kortlæsere fra Sandisk

De nyeste telefoner har udskiftelig hukommelse. Og du kan godt glemme alt om at bruge din aldrende Compact Flash adaptor, for de nye kort er både meget mindre og kræver derfor en ny kortlæser.

MobileMate SD+ klarer fem forskellige formater: sd, mini-sd, mmc, rs-mmc og transflash.

MobileMate MS+ klarer fire kort: memorystick-kort: Memory Stick, Memory Stick Pro, Memory Stick Duo og Memory Stick Pro Duo.

SD+-modellen måler 74x26x11 millimeter og vejer 16 gram. MS+-modellen endnu mindre, størrelsen er 64x26x11 millimeter og vægten er 14 gram.

Modellerne kommer på markedet i november og prisen ventes at blive omkring 160 kroner.