Norsk side opfordrer til mms-boykot

Norsk side opfordrer til mms-boykot

På websiden brukgrps.com kan man læse, at de norske operatører tager overpriser for mms. De, som står bag siden, mener, at operatørerne tjener store summer på forbrugernes uvidenhed. Hvis flere i stedet anvender e-post vil operatørernes indtægter fra mms falde, og de vil blive tvunget til at ændre prisen på mms.

I Sverige har de fleste operatører sat en pris for mms, som ligger mellem 2,50 og 3 kroner. Grundtaksten for gprs ligger i de fleste tilfælde mellem 15 og 20 kroner per megabyte. Sender man et billede på 100 kilobyte, som i øvrigt er Vodafones og Telias øvre grænse for mms, og antager, at man betaler 17,50 kroner per megabyte, så koster en e-postmeddelelse 1,71 kroner. Tegner man en af operatørenes tillægsabonnementer, kan man få prisen sat yderligere ned, og op til en bestemt datamængde kan gprs-trafikken desuden være gratis, alt efter hvilket abonnement man har.

På websiden er fordele og ulemper ved at anvende e-post i stedet for mms opstillet, og der findes endda tips til, hvordan man indstiller sin mobil til at sende og modtage e-post.