GN tjener stærkt på headsets

Headsets til mobiltelefoner er blevet en god forretning for GN Store Nord.

GN tjener stærkt på headsets

Halvårsregnskabet fra GN Store Nord viser, at satsningen på headsets til mobiltelefoner har været helt rigtig for koncernen.

Ganske vist er det fortsat høreapparater, der er den vigtigste forretning for GN Store Nord. Men produktionen af headsets til mobiltelefoner bidrager godt til firmaets fremgang i både omsætning og overskud.

Omsætningen blev således 2,6 milliarder kroner i første halvår af i år mod 2,3 milliarder i samme periode sidste år.

Også resultatet steg fra 47 millioner til 152 millioner kroner.