Kommunikator på vej fra Siemens

Alternativt design bliver et af kendetegnene ved Siemens kommende kommunikator.

Kommunikator på vej fra Siemens

Siemens har en stor nyhed klar til mobilmarkedet kort efter sommerferien, skriver Mobil.se.

Ifølge vores søsterblad er der nemlig planlagt et pressemøde 2. august, hvor Siemens løfter sløret for en kommunikator, der går under navnet Neo.

Et af kendetegnene ved denne nye kommunikator er designet, der bliver endnu mere “skævt” end det vi så med SX1.

Siemens har dog allerede fortalt, at kommunikatoren får Push-to-talk og software fra Blackberry til understøttelse af hentning af e-mails.

Det ville heller ikke være overraskende, hvis kommunikatoren får et fuldt tastatur – og den er muligvis “klapbar” – altså lidt som Nokia og Motorolas kommunikatorer. Forskellen er blot, at det ventes, at Siemens bruger et specielt materiale, der nærmest gør telefonen “vridbar”. Vi får se i august.