1-0 til CBB i reklameslag

1-0 til CBB i reklameslag

En radiokampagne, som teleselskabet CBB har lavet, har nu ført til en veritabel kamp med konkurrenten Orange.

I reklamen ringes kundeservice hos et teleselskab op. Og her afsløres det, at selskabets tilbud om billige mobilminutter ikke er så fedt, som selskabet giver udtryk for i sine reklamer.

Selv om Orange ikke er nævnt ved navn, føler selskabet sig gået så nær, at man har bedt Radio- og TV-Nævnet om at stoppe reklamen. Men det vil nævnet ikke.

Senere på ugen tages sagen dog op af fogedretten, der også er involveret i sagen.