Tre modeller med klap
Man har et standpunkt til man tager et nyt. Det har Nokia også måttet sande. Og nu har man taget konsekvensen og lanceret tre nye klaptelefonmodeller.
Nokia 6170 er en klaptelefon delvist bygget i rustfrit stål. Modellen bygger på Series 40 platformen og det udvendige displaye er på 96×65 pixels med 4096 farver. Indvendigt er der blevet plads til 65.000 farver i 128×160 pixels, modellen har også indbygget VGa-kamera, MMS og meget mere.
Taletiden opgives til 4 timer og standbytiden til 270 timer.
Modellen kommer på markedet efter sommerferien til en pris på omkring 2000 kroner uden tilskud.
Den anden Nokia 2650 kan du læse om andet steds på sitet. Det er en billig klaptelefon som kommr til at koste omkring 1000 kroner.
Den tredje model er Nokia 6260, hvor det er muligt at vride displayet som på Samsung P400. Modellen anvender Series 60 platformen og har bl.a. Bluetooth. Derudover er der e-mail klient, VGA-kamera med videofunktionalitet og Push to Talk, hvis ellers operatøren understøtter det.
Nokia 6260 er en rigtig smartphone og den lander i butikkerne i 3. kvartal altså efter sommerferien og til en pris på omkring 3300 kroner. Den nærmeste konkurrent er Panasonics X700, der også kommer sidst på året.