Forbrugerombudsmanden på glatis
Danmarks Radio havde Mette Vibe Utzon. Og Forbrugerrådet har Haagen Jørgensen, der er forbrugerombudsmand. Og han bryder sig tilsyneladende lige så lidt om teleselskaberne, som Mette Vibe Utzon gjorde i sin tid som DR”s selvbestaltede forbrugerombudsmand i Kontant.
Senest har Haagen Jørgensen forsøgt at sætte en kæp i hjulet for Sonofon, der havde lanceret Bytmobil. Men som bekendt kan man bøje en kæp så meget, at man pludselig står med to halvdele….
Det var, hvad der netop skete for Haagen Jørgensen, der ellers havde sat næsen op efter et forbud mod Bytmobil imens sagen ruller mod Sonofon. Men sådan gik det ikke. Et forbud kunne ikke komme på tale.