Vi mobildater flittigt i arbejdstiden

Et område, der for alvor har fundet vej til de mobile platforme, er onlinedating. Og nye tal indikerer, at vi mobilflirter rigtig meget i arbejdstiden.

Vi mobildater flittigt i arbejdstiden

Ved udgangen af 2013 har den mobile trafik overhalet trafikken fra den bærbare. Sådan lyder nytårsspådommen fra In2media-ejede InSilico. Blandt de flittige brugere af mobiltrafikken er dating-glade brugere hos Elitedaters.dk, der i sommer lancerede en ny app.

Nigel Rasmussen, adm. Direktør for Elitedaters.dk, forklarer, at mobil-appen bliver brugt så meget, at de betragter deres www-hjemmeside som en sekundær kanal.

Find din partner med GPS i mobilen

Og Elitedaters.dk kan afsløre nogle interessante tal. I timerne mellem 9 og 16 er hele 78 procent af brugerne logget ind via Elitedaters mobil-app. Der bliver med andre ord datet og flirtet rigtig meget lige midt i arbejdstiden.