Milliardoverskud i TDC

3,6 milliarder i overskud før skat hos TDC.

Milliardoverskud i TDC

Man kunne næsten være fræk og sige: Kig godt på din TDC-regning næste gang – den er del af et milliardoverskud.

Beviset for, at påstanden holder leverede TDC selv i dag. Regnskabet for 2003 viser et overskud på 3,6 milliarder kroner. Og udbyttet bliver hele 2,5 milliarder, hvilket kommer især de amerikanske ejere til gavn.

TDC har tjent flere penge på bredbånd, mens de faste telefonlinier giver færre kroner i kassen. Blandt andet fordi flere og flere bruger mobiltelefon hos andre operatører.