Motorola klar med push-to-talk

Motorola klar med push-to-talk

Fire-band-mobiltelefonen V400p er Motorolas første push-to-talk telefon. Altså en mobil, som der kan føres walkie-talkie samtaler over, hvis din operatør understøtter teknologien.

Nokia har allerede introduceret sit bud på denne type telefoner med Nokia 5140.

Den nye Motorola-telefon har VGA-kamera med fire gange optisk zoom. Og telefonen ventes på markedet inden sommerferien i Europa.

V400p har også 65.000 farver med en vægt på omkring 85 gram og målene 89 gange 49 gange 23 millimeter.

Der er i øvrigt også to andre push-to-talk telefoner på vej fra Motorola. Nemlig modellerne T300p og V65p, der dog kun fungerer i USA, Mellemøsten og Asien på de såkaldte CDMA-netværk.