Find dine venner i byen med en SMS
Check-in er nu ikke kun forbeholdt flyrejsende og andre verdensfarende. En ny dansk tjeneste gør det nemlig også muligt at checke-in på udvalgte diskoteker, cafeer og barer. Og i samme øjeblik du gør det, så får vennerne en SMS om, at du er i byen.
Tjenesten – www.hvemeribyen.dk – står de århusianske firma Agito bag. Og de håber, at rigtigt mange især unge festaber vil gøre brug af den nye tjeneste, der finansieres af reklamer.
Ideen er, at man med et lille plastickort checker ind på for eksempel en bar i Aalborgs Jomfru Ane Gade. Og så får alle de venner, som er tilsluttet, en SMS om din position.
50 restauratører – blandt andet hele Jomfru Ane Gade i Aalborg – får nu installeret systemet. Brugerne, som kan melde sig på tjenesten hjemmesiden, skal dog acceptere, at der kan sendes reklame-SMS til dem, hvis de vil bruge tjenesten. Det er nemlig en del af den måde, som pengene til at drive systemet med kradses ind igen.