debitel belønner loyale kunder
Loyale kunder er en eftertragtet vare på markedet for mobile abonnementer.
Det synes ledelsen også hos debitel, der nu forsøger at bide en ny del af det hårdt pumpede marked til sig. Det sker fra 5. januar, hvor abonnementet på debitelAUTOMATIC sænkes til 0 kroner.
Det gratis abonnement kræver dog, at man har været kunde i mindst seks måneder. Og det krav gælder både nye og eksisterende kunder. Sidstnævnte får dog snart et tilbud om at skifte gratis over til de nye abonnementsform.
Ifølge debitel er fordelen ved abonnementet – udover det bliver gratis efter seks måneder – at samtaleprisen falder jo mere man bruger. I dag er normalprisen 99 øre for et minut – men fremover vil der også være en fast og lav weekendpris på 69 øre i minuttet lørdag og søndag.