Siemens SX1 kommer først til næste år

Siemens SX1 kommer først til næste år

Siemens SX1 volder tilsyneladende stadig Siemens problemer. Selv om modellen efter Mobils oplysninger for længst er “låst” i softwaren og produktionen kører for fuld tryk.

Men i følge Siemens i Sverige dukker modellen ikke op derovre på denne side af jul.

– Nej, vi regner først med at modellen kommer ud i butikkerne til januar, siger Titti Hagenfeldt fra Siemens til vores svenske søstersite.

Og Peter Kreilgaard, der er marketingchef hos Siemens i Danmark, har desværre ikke bedre nyt.

– Modellen kommer først til os i januar, forklarer han. Der er stadig nogle mindre problemer med modellen og vi sender den altså ikke ud på markedet inden den er helt klar. At produktet er helt i orden er vigtigst for os.

Så man kan vist roligt sige, at man godt kan strege SX1 på ønskesedlen – ihvert fald for i år.

Det betyder også, at vi ikke offentliggør de Mobil-læsere, der skal teste SX1 for i januar, når modellen er tilgængelig.