Her er beviset: Det er et Nokia batteri
Alle gange en mobil er ekspoderet, har det handlet om uorginale batterier, lødt det fra Mickael Smirnoffe fra Nokia i sidste uge.
Men i september eksploderede en Nokia 3510i i Norge. Den det gik ud over er Ann Kristin Vedal.
– Da jeg vågnede om morgenen, havde batteriet lækket syre i tasken. Og den kuglepen der lå ved siden af var smeltet, og der lugtede forfærdeligt brændt og alt omkring telefonen vart brændt. Jeg så også at batteriet var eksploderet og at der stadig løb syre ud af batteriet, lyder det fra Ann Kristin Vedal.
Hun fortæller videre, at hun ikke præcist ved, hvad der skete, da det skete om natten, mens hun sov. Tasken med telefonen lå i køkkenet, men hun finder episoden meget ubehagelig.
Jeg blev faktisk bange og sur over at det var sket. For telefonen var helt ny og der kunne være sket noget langt værre, lyder det fra hende.
Hun forklarer at telefonen var mellem 2 og 3 måneder gammel, og at batteriet der sad i telefonen var originalt.
– Jeg talte med Nokia og de siger, at det er ydre påvirkninger på batteriet, der er skyld i sagen. Jeg har hørt at de i Sverige har fortalt at der var tale om et uorginalt batteri, men det har de ikke sagt til mig. Nokia har ringet til mig og sagt, at det er min egen skyld. De påstår, at jeg har anvendt en forkert lader, men det passer simpelthen ikke.
Også butikken, der solgte telefonen til Ann Kristin Vedal bekræfter, at telefonen blot er et par måneder gammel.
– Alt i telefonen er originalt. Batteriet inklusiv. Det ser du jo også på billedet, lyder det fra Trond Olav Reite, der arbejder på Telenor Telehuset i Ålesund – butikken, hvor Ann Kristin købte telefonen.
I den senere tid er der kommet flere historier frem om Nokia-telefoner, hvor batteriet er kortsluttet og har udviklet en kraftig varme. Nokia selv har ikke anvendt ordet eksplosion, og talsmændene hos Nokia har sagt at det udelukkende handler om uoriginale batterier, som kunderne har puttet i telefonen.
Men da vi konfronterer Nokias skandinaviske med oplysningerne fra Norge, ændrer han standpunkt om at alle de foregånede tilfælde har skyldtes uoriginale batterier. I stedet siger han, at der i det nævnte tilfælde ikke har været tale om en eksplosion.
– Vore teknikere har undersøgt batteriet og er kommet frem til at det har været udsat for ydre påvirkninger. Batteriet er originalt, men det er smeltet og ikke eksploderet. Desværre har vores teknikere ikke været i stand til at finde mere nøjagtig information, forklarer Michael Smirnoff.
Vi spørger Michael Smirnoff om, hvorfor han siger at batteriet er smeltet, når billedet som vi har tydelig viser spor af røgudvikling.
– Vi har foretaget en udførlig udersøgelse i laboratoriet med eksperter, lyder det fra Michael Smirnoff.