Nokia 3660 er netop lanceret
Som opfølgning på sidste års succes med Nokia 3650, en af mobilproducentens bedst sælgende kameratelefoner, introducerer Nokia en ny kameratelefon til det europæiske marked, Nokia 3660.
Ud over et integreret, højopløseligt VGA-kamera til stillbilleder og videooptagelser, en videoafspiller og multimedie beskedfunktion (MMS) indeholder Nokia 3660 en farveskærm med 65.000 farver, et stilfuldt tastatur og en række nye tilbehørscover. Triband-telefonen Nokia 3660 (GSM/GPRS 900/1800/1900) lanceres på europæiske markeder i fjerde kvartal 2003.
Nokia 3660 er baseret på Series 60 software-pakken. Produktet indeholder et integreret VGA-kamera, et videokamera, til at optage videoklip, og en RealOne Player til at downloade og afspille real-time videoklip. MMS-funktionen giver brugeren mulighed for at sende billeder, videoklip, tekst og lyd til en kompatibel MMS-telefon eller til en e-mailadresse. Derudover har Nokia 3660 omfattende e-mail support og en XHTML-browser, som letter adgangen til mobile services.
Telefonen har desuden polyfoniske ringetoner 24 samtidige stemmer, E-mail, Bluetooth,16 MB memory card, MMC, med ekstra applikationer