Priskrigen

Priskrigen

Telmore og CBB Mobil kæmper en indædt kamp. Men det gør TDC Mobil og Sonofon også. For alt tyder på at kuglerne støbes af generalerne hos det norsk/amerikanske ejede Sonofon og det amerikanske TDC Mobil. Telmore lejer sig ind på TDC Mobils net og TDC Mobil ejer tilmed en bid af Telmore. Sonofon er ikke med i ejerkredsen, men CBB bruger Sonofons net – så dermed er det ikke kun kampen mellem de mindre selskaber, men så sandelig også kampen mellem de store.

Telmores seneste bud Telmore Pro, der er lanceret som et delvist erhvervstilbud er et eksempel på at man nu også går efter erhvervsmarkedet. I sær de mindre selskaber. Så lur mig, om ikke CBB snart følger efter. Sonofon svarede i hvert fald omgående igen, ved at sætte prisen på Selvhenter.dk ned til samme pris som Telmore Pro.

Uanset hvad, så er det forbrugerne, der først og fremmest nyder godt af de faldende mobilpriser.

God weekend

Brian Dixen

PS: Husk nu at se Go morgen Danmark mandag morgen klokken 07.40.