Nu kommer Samsung stormende
Koreanske Samsung er nummer tre på verdensplan. Ved årets udgang er de formentlig nummer 2. Og inden for de næste to år, skal de – ifølge deres egne planer – være nummer to på det danske marked.
Og de nye modeller, som blev præsenteret tidligere på ugen kan da også være det, som danskerne efterspørger: Farveskærme, sjove spil, polyfoniske ringetoner og smart design.
Jeg tror på, at vi kommer til at se meget til Samsung i efteråret – så de øvrige producenter kan godt begynde at ruste sig til kampen.