Vi klager som en stukket gris
Det var ventet. Men at klagerne er strømmet ind i sådan en takt til det nye Teleankenævn, det er kommet bag på flere.
Siden slutningen af juli har nævnet fået op mod 700 klager. Altså på bare to uger.
Tidligere skulle man klage flere forskellige steder hen, hvis man var utilfreds med sit teleselskab. I dag er alt klageriet samlet i Teleankenævnet – og det er bestemt en del af forklaringen på de mange protester.
Men et er nu sikkert – forventningen om 1.000 klager om året holder ikke. Det bliver mange flere.
Og nævnet har faktisk så travlt, at det endnu ikke er lykkedes det at fylde indhold på nævnets hjemmeside. Men kontaktdata kan man da finde – og det er jo nok til en klage.