3 og Vodafone mistænker Orange for at løbe fra regningen
For et stykke tid siden besluttede Orange sig for at lukke aktiviterne ned i Sverige. Og nu vil Orange flytte 3G-licencen over til et datterselskab, uden nogen form for aktivitet.
Vadafone og 3 beder nu den svenske Post- og telestyrelse om at stoppe de planer, det skriver Dagens Industri. For i følge de to andre selskaber, har man nemlig erfaret at 3G-licencen skal flyttes til det franske moderselskab.
Hvis det er tilfældet, giver det Orange mulighed for at sælge den svenske licens, samtidig med at man lader det svenske selskab gå konkurs.
Og i følge 3 og Vodafone, mister det selskab – 3Gis – der er et fælles selskab med Orange nemlig mange af de penge, som Orange ellers skulle betale, da man smed håndklædet i ringen.
I følge Post- og Telestyrelsen skal man bruge nogle uger til at kigge sagen igennem, inden der falder en afgørelse.