Orange tjener penge på færre kunder
Omsætningen i Orange steg sidste år fra 1,5 til 1,8 milliarder kroner. Det viser firmaets regnskab, der netop er offentliggjort.
Men der kom færre kunder ind i butikken. Dem var der 599.000 af i 2001 – men kun 576.000 sidste år. Forklaringen er – ifølge Orange – at man har ryddet op i kundekartoteket.
Taletidskunder, der ikke bruger deres mobilnummer længere, er ude af statistikken. Og så har Orange hentet flere nye kunder ind, som tilsyneladende taler mere end de gamle kunder gjorde.