Mobilsnak er forbudt i New York

Nu koster det 50 dollars i bøde at tale i mobiltelefon på udvalgte steder i New York.

Mobilsnak er forbudt i New York

Englænderne er trætte af det. Danskerne er trætte af det. Amerikanerne er trætte af det – og gør noget ved det!

Vi gider simpelthen ikke mobilsnak midt i biograffilmen, under foredraget eller på museet. Fremover koster det derfor 50 dollars i bøde at bryde tavsheden med mobilsnak i New York, skriver Computer Sweden.

Og det er nok, at telefonen er tændt. Opdager myndighederne det, så falder hammeren: 50 spir, tak – og sluk telefonen.