Gassen går af Nokias communicator

Nokia 9210 sælger ikke så godt som tidligere. Faktisk er salget af kommunikatoren faldet med hele 33% i forhold til 2001.

Gassen går af Nokias communicator

Det er Gartner Dataquest, der har kigget på lommecomputermarkedet. I 2002 leverede Nokia 162.880 kommunikatorer til Vesteuropa. I 2001 var antallet 243.450 eksemplarer eller et fald på 33%.

Den totale andel på lommecomputermarkedet i Vesteuropa var i 2002 på 6,9 procent mens den i 2001 var på 9,6 procent. Det svarer til en tilbagegang på 28 procent.

Palm er fortsat den producent, der leverer flest lommecomputere. De sidder på 36,6 procent af markedet. Nummer to er HP med 23,7 procent.