Panasonic GD87: Fantastisk underholdningstelefon

Når man pakker GD87 ud af pakken, ser den ikke specielt imponerende ud. Den ligner stort set enhver anden japansk klaptelefon. Den blanke sølv-overflade og antennen der stikker ud er med til at understrege det indtryk.

Nej, i virkeligheden er det først, når man har puttet sit SIM-kort i telefonen, at man bliver overrasket. Efter at have tastet pinkoden ind åbenbares en skærm, som stort set aldrig har set sin lige før. Nu har vi godt nok lige testet SPV’en fra Orange, hvor skærmen også er ganske fantastisk. Men med GD87 er det alligevel noget andet. For telefonen er så lille og så flad. Og til trods for det, så er det alligevel lykkes Panasonic at putte så megen farveskærmsteknologi ned i mobilen, at man tror det er løgn. Jeg husker endnu tydeligt, da jeg første gang fik Ericsson T68 i hånden.

Farveskærm med 256 farver. Det var virkeligt stort. Siden er der kommet flere mobiler til, og den flotteste til dato har været T100 fra Samsung. Den har også TFT-skærm, men kun 4096 farver. Så den er nu forvist til en anden/tredje plads. Ingen slår p.t. Panasonic GD87, når det gælder skærmen. Og faktisk sidder jeg og ærgrer mig over, at vores karaktersystem kun går til 10, for jeg ville hjertens gerne have givet den 15…..

Teknisk er skærmen meget lig Samsungs. Det er en TFT-skærm, hvilket gør den utrolig lysstærk og skarp. Opløsningen er på 132×176 pixels, og antallet af farver er som sagt på hele 65.000. Det er i øvrigt det samme som 16 bit. Helhedsindtrykket af skærmen er så god, at jeg flere gange har taget mig i bare at klappe telefonen op for at kigge på displayet. Displayets skarphed og mange farver nyder man godt af, når man benytter en af de rigtigt sjove funktioner i kameraet: Det indbyggede digitale kamera. Når man vil tage et billede, anvender GD87 hele displayet. Det har både fordele og bagdele. Fordelen er, at man tydeligt kan se alting, bagdelen er, at opdateringsfrekvensen ikke er helt så høj som på Nokia 7650. Men det vænner man sig nu hurtigt til.

I øvrigt er kameradelen fuld af funktioner. Faktisk har vi aldrig oplevet et digitalt kamera til mobilen, hvor der er så mange indstillingsmuligheder. For det første er der mulighed for zoom. Det er godt nok digital zoom, men alligevel er det bare kanonsmart. Derudover er der forskellige »modes«, som man kan stille ind, lige fra aften billeder eller Close up for makrofunktion. Derudover er der indbyggede rammer, så man kan gøre billederne personlige eller +/- korrigering når man fotograferer.

Kameraet har dog en stor ulempe. Det kan kun fotografere i 132×176 pixels. Det er stort set en tredjedel af, hvad de andre på markedet fotograferer i. De kan alle fotografere i VGA, og det virker ganske uforklarligt, at Panasonic ikke har været i stand til at lave det på deres model. Af andre finesser skal nævnes en timerfunktion, så man selv kan nå med på billederne. I øvrigt er GD87 udstyret med et lille spejl lige under linsen, så man kan også tage selvportrætter….

Retfærdigvis skal det siges, at billederne faktisk er af en god kvalitet i den opløsning, og at man helt sikkert også kun vil anvende funktionen til at maile billederne videre eller sende dem som en MMS. For GD87 er både udstyret med MMS og e-mail klient. Det hele styres fra menuen beskeder, hvor også SMS findes. Telefonen har T9, og hastigheden er fin. Menuerne minder om T68i og Motorola T720, hvor hovedmenuen er grafisk, og siden vises i listeform, når man kommer længere ind i systemet. Jeg synes, menuerne er både lette og hurtige at finde rundt i.

Naturligvis er GD87 udstyret med polyfoniske ringetoner. Faktisk er det standard i dag. GD87 klarer 16 samtidige toner, og den indbyggede højttaler giver en rigtig god lyd. Sammenligner man lyden på Samsung T100 og GD87 vinder T100 dog, til trods for at de har lige mange kanaler.

Alt tyder på, at GD87 bliver udstyret med Tetris og spillet Herding Sheep. Her er man en lille hund, der skal få fårene ind i folden ved at gø. Det er et meget sjovt spil, der nok