Telia meget overraskende også klar med MMS inden jul

Telia meget overraskende også klar med MMS inden jul

Med MMS-beskederne får Telias mobilkunder mulighed for at sende såvel tekst som lyd, billeder og animationer til hinanden. Desuden vil der være mulighed for – mod betaling – at hente forskellige billeder fra en billeddatabase, som kunderne kan vælge at sende. Det kan være julekort, baggrundsbilleder

til mobiltelefonen m.v.

Direktør i Telia Mobile, Jesper Brøckner, har store forventninger til markedet for MMS-beskeder.

– Jeg tror på, at det er vigtigt at give vores kunder mange valgmuligheder, når de bruger deres mobiltelefon. MMS med billeder og lyd giver dem nogle spændende muligheder, som de ikke har haft før. Jeg er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi ser anvendelsen af denne multimedia kommunikationsform tage fart.

Samtidig giver det erhvervslivet en række nye muligheder. Tænk blot på ejendomsmægleren som sender et billede af huset, taksatoren som får tilsendt et billede af skaden, og auktionshuset som sender et billede af den genstand, kunden ønsker at købe.

Man melder sig til Telias MMS-tjeneste på Telias website. Herefter modtager man en SMS-besked som konfigurerer telefonen.

Opdatering:

Her følger vi op med den seneste udvikling. Redaktionen har bragt sagen videre. 30/11/1999 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring emnet Telia barsler også med lavprisselskab – Forstættelsen om temaet kan læses her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.