Navigator til under 3.000

Aldi sælger navigator til 2.999 kroner. Det er næsten halv pris.

Navigator til under 3.000

Supermarkedskæden Aldi har gennem et stykke tid vist, at elektronik sagtens kan blandes med tysk chokolade, mælk og kød.

Aldi sælger nemlig masser af bærbare computere, skærme og andet elektronisk guf. Og guf er netop, hvad jyske kunder nu kan købe.

I Aalborg, Esbjerg, Odense og Århus sælger Aldi en Garmin GPS V Navigator for bare 2.999 kroner.

Det er faktisk et ret godt tilbud. De priser, som vi fandt på Internettet, viser, at Aldi sælger navigatoren for 1/2 pris af den normale.

Navigatoren er en flytbar mininavigator, der både kan bruges på en båd, i en bil eller på en motorcykel. Der følger dansk kort med, og flere kort kan senere købes og lægges ind.

Nu skal man dog ikke tro, at Aldi kan levere navigatorer til alle. Der er nemlig tale om et restparti. Og som ved tidligere slagvarer fra Aldi, så forsvinder de hurtigt fra hylderne.