Erhvervslivet sparer ved at sende SMS
Der er intet som tusinde talte ord. Men en tekstbesked via mobiltelefonen kan også gøre det, mener dansk erhvervsliv.
Firmaerne køber simpelthen postprogrammer – som til e-mail – der kan sende SMS til medarbejderne, skriver Berlingske Tidende.
Ideen er, at det er billigere at sende en SMS til folk i marken. Især når de bevæger sig over grænserne og skal have besked i udlandet. Så er besparelsen på op mod 25 procent i forhold til at telefonere, fortæller avisen.
En anden fordel ved SMS er også, at man undgår forstyrrelser, fordi beskederne kan læses, når man har tid.