Læs tegneserien mobilt
Det engelske firma Beamable gør nu op med ideen om, at tegneserier bedst læses i papirform. Selskabet har nemlig lavet et gratis program, som gør det muligt at overføre og læse tegneserier på håndholdte computere, skriver Mobil.se.
Programmet passer til Palm og Pocket PC, men også den nye SPV fra Orange kan bruges. Det samme kan andre JAVA-telefoner.
Selvom programmet til at læse med er gratis, så koster selve tegneserien omkring 10 kroner pr. afsnit.