Sendo med Smartphone i løbet af en måneds tid
Tidligere har Sendo været ude med meldinger om, at man var interesseret i Norden og dermed også Danmark. Men om det holder stik, er uklart.
Derimod er det sikkert, at modellen ganske snart lanceres i både Italien og Spanien.
Z100 har indbygget Smartphone styresystem fra Microsoft, 65.000 farver, GPRS, infrarød port, MP3 og videoafspiller, e-mail og meget andet. I følge vore oplysninger vejer modellen 99 gram, vi tror dog vægten er uden batteri. Microsoft opgav også vægten på Orange SPV til under 100 gram.
Der er ingen oplysninger om prisen.