Tele 2 opgiver FWA
Teleselskabet Tele 2 har returneret sin FWA-licens til Telestyrelsen, skriver Børsen.
FWA er trådløst Internet, som det var tanken, at blandt andet Tele 2 og Sonofon ville udbrede til mange forbrugere. Hver forbruger skulle have en lille antenne på hustaget og derigennem få hurtigt Internet – i stedet for ADSL eller kabelinternet.
Men der er ingen kunder til teknologien. I stedet har Tele 2 nu kastet sig ud i et forsøg på at sælge ADSL til danske kunder. Sonofon har samtidig sat sit trådløse projekt på standby.