Sonofon: Hvis UMTS ændres så vil vi med

Sonofon: Hvis UMTS ændres så vil vi med

Efterhånden som de mørke skyer har trukket sig ind over UMTS og 3G, så har ejerne af Sonofon kunne ånde mere og mere lettet op. For Sonofon fik aldrig nogen licens til UMTS i Danmark.

Men efter det i går kom frem, at de fire danske UMTS-selskaber vil bede Telestyrelsen om lov til at lave et fælles UMTS-net, så er Sonofon kommet på banen igen.

– Hvis man nu vil ændre på de betingelser, må man ændre hele vejen rundt på de forhold, som var gældende under licensudbuddet, siger Sonofons koncerndirektør, Allan Koch, til Jyllands-Posten.

Med andre ord så vil Sonofon nu have muligheden for at byde på UMTS-licencer, der måske bliver halvt så dyre at få sat i drift, som hvis man skulle lave et UMTS-net hver.

Sonofon lægger i avisen ikke skjul på, at hvis betingelserne for de nuværende UMTS-licenser skrider, så er selskabet parat til at få så langt som i retten for at komme med i UMTS-spillet igen.