Trådløs med 100 Mbit pr. sekund
Den svenske højskole Chalmers er i gang med forskning i en ny teknik, der kan blive en alvorlig konkurrent til både IR, Bluetooth og W-lan.
Teknikken hedder Ultra Wide Band (UWB) og kan bruges til trådløst at overføre data i hastigheder på hele 100 Mbit pr. sekund.
Det er tanken, at teknikken skal bruges til at overføre levende billeder og andre tunge data i for eksempel private hjem, men også brug i private virksomheder og andre offentlige områder er en mulighed.
Chalmers støttes af EU, og yderligere fem tekniske højskoler i Europa er med i udviklingen. Det ventes, at projektet er færdigt næste år, men der findes endnu ingen produkter, som kan benytte teknologien.