Sony Ericsson overrasker med ungdomstelefon
Den nye telefon T100 fra Sony Ericsson er kommet som en overraskelse.
Telefonen kommer på markedet i slutningen af året, men i mindre mængder. Først efter nytår kommer telefonen ud i større kvantum.
T100 er dog meget skrabet. Den har ingen farveskærm, men fås i tre farver: Blå, guld og hvid.
Målene er 99 x 43.5 x 17.7 millimeter. Taletiden 4,5 timer og standbytid på 200 timer. Og vægten…ja, den er sølle 75 gram.
Dualbandtelefonen byder dog – sit skrabede udtryk til trods – på EMS. Man kan vel nærmest kalde det en mini-MMS-funktion, hvor man kan sende små billeder og lyd via SMS.
Prisen i Danmark er endnu ikke offentliggjort – men et godt bud vil ligge omkring 1.000 kroner.
Hos Mobil spørger vi os dog, hvad man skal med en mobiltelefon, der ingen farveskærm eller MMS har. Det virker gammeldags at investere i en model uden disse funktioner. Men…vi får se!