Minikameraer og 5 megapixel er IN

De digitale kameraer bliver bliver både meget små, men også meget kraftige fremover, er tendensen på Photokina i Køln.

Minikameraer og 5 megapixel er IN

Et kamera på størrelse med et kreditkort, men med kraften som et kamera af langt større omfang.

Det var en af verdensnyhederne fra Konica på Photokina.

Kameraet, Revio C2, er på hele 1,2 megapixel. Og selv om kameraet ER småt, så mener Kevin Day -manager for det engelske marked – at fremtiden vil byde på flere små, men stærke kameraer.

– Selvfølgelig kan man godt have et lille kamera indbygget i for eksempel en mobiltelefon. Men endnu er kvaliteten slet ikke på højde med det, som de nye minikameraer kan tilbyde, siger Kevin Day til Magasinet Mobil.

Prisen på kreditkort-kameraet Revio C2 bliver 1.799 kroner i Danmark.

Men Konica – og resten af udstillerne på Photokina – mener ikke kun, at tendensen går mod små kameraer. Nu er 5 megapixel nemlig den – indtil videre – øvre grænse for, hvor godt et kamera til de private brugere kan udstyres med.

Flere producenter har således 5 megapixel-kameraer med på messen.

Konica's bud på så høj en opløsning er det nye Revio KD-500 Z, som er på markedet i Danmark fra næste måned.

Prisen bliver 6.999 kroner for det kompakte, men meget stærke kamera. Mobil lavede en minitest af kameraet, og vi er imponeret. Der er tale om et solidt kamera med en meget flot indbygget farveskærm. Og som lagermedie kan man både bruge SD-memorycard OG Memory Stick!

Du kan læse meget mere om dette og mange andre kameraer i vores faste tillæg om mobile produkter og kameraer, som er allerede med i dette nummer af Magasinet Mobil. Men også i næste måned, hvor du får en fyldig reportage fra Photokina med alle de spændende nyheder.