Nokia: Mobiltelefoner er YT- medieterminaler IN
Med lanceringen af den nye 3510i ungdomstelefon og den avancerede kamera- og multimedietelefon 3650 har Nokia for alvor taget hul på fremtiden.
Det understregede telegiganten på et pressemøde fredag, hvor man sagde farvel til mobiltelefoner og velkommen til konceptet medieterminaler.
Medieterminaler er kodeordet for meget mere end en telefon, mener Nokia.
Hvor brugerne tidligere havde en telefon for at sende beskeder fra øre til øre, så skal vi fremover kunne dele det, som vi oplever og ser, med andre.
Og netop den funktion er særligt Nokia 3650 god til. Telefonen kan optage billeder – også levende – og lyd. Og man kan selvfølgelig sende billederne videre fra telefonen eller opbevare dem til senere brug i udskiftelige hukommelseskort, som Nokia også har skabt plads til i 3650.