Mødte hinanden på SMS-chat – nu skal de giftes

Mødte hinanden på SMS-chat – nu skal de giftes

Kærlighedens veje er uransagelige. Se bare sønderjyske Gitte og Michael.

Sidste år mødte de hinanden TDC Mobils SMS chat. I morgen skal de giftes.

Forholdet begyndte med ordene:

“Hej, jeg er på vej til Sjælland, og jeg dødkeder mig. Er der nogen, der har lyst til at chatte? Hilsen The Trucker.”

Det var Michael, der sendte de ord på en vagt i sin lastbil sidste år.

Beskeden sendte Michael til TDC's chatroom på tekst-tv. Og sygeplejersken Gitte svarede tilbage. Først med SMS og senere med et “live” telefonopkald.

Kontakten var skabt. Og i morgen skal parret så giftes på Vojens Rådhus.