Kæmpetab i Song Networks

Song Networks tabte 212 millioner kroner i Danmark sidste år. Svensk moderselskab på jagt efter ny kapital.

Kæmpetab i Song Networks

212 millioner kroner. Så stort blev underskuddet ifølge Computerworld Online for det svenskejede teleselskab Song Networks aktiviteter i Danmark.

Ganske vist er omsætningen på vej op, men det samme er omkostningerne.

På udgiftssiden er det blandt andet renterne fra en gæld på mere end en halv milliard kroner, som presser selskabet.

Underskuddet er en fordobling i forhold til år 2000. Og nu forsøger de svenske ejere at skaffe ny kapital, så man kan sikre driften af Song Networks i Danmark de kommende år.