Måler energiforbrug med SMS
Det bliver lettere at læse energimålere af i virksomheder fremover.
Sonofon og forsyningsvirksomheden NESA har nemlig udviklet et nyt system, hvor energimålerne aflæses elektronisk. Målingen sendes så som en SMS.
Det smarte ved systemet er, at man ikke som i dag skal have en telefonlinie til målerne. I dag aflæses målerne via telefonnettet. Og det er dyrt og besværligt.
Med en SMS derimod kan man billigt og meget effektive læse energimålerne af. Og de virksomheder, der har behov for hele tiden at følge med i deres energiforbrug, kan NESA give præcise data hvert døgn.