Lavpris model med GPRS
Egentlig ligner den R600-telefonen ganske meget. Og R600 har været forsinket i det meste af et halvt år nu. Men den kommer om ganske få uger. Samtidig med T200, der også er lige på trapperne. Og prisen? JA, den bliver såmænd også den samme som R600, i følge folkene fra Sony Ericsson.
T200 er en lavpris GPRS-telefon, der foruden GPRS og WAP 1.2.1 også indeholder fem spil, Blandt andet Ballpop, Q, Pulldown, Path og Tennis.
Modellen leveres i to forskellige farver “Ebony Black og Ice Blue”.
Ligesom de øvrige modeller, er T200 en tripleband-telefon.
Med 13 timers taletid og 220 timers standbytid klarer T200 mosten et godt stykke tid.
Det er slet ingen tvivl om, at netop T200 kommer til at få stor konkurrence fra bl.a. Siemens C55, der netop er lanceret. Designmæssig virker Siemens C55 langt mere vellykket end Sony Ericsson T200. Til gengæld kommer T200 tidligere på markedet – hvis ellers ikke den lider af R600-syndromet. For så kommer den ikke inden jul….