Ny Nokia med farveskærm

Ny Nokia med farveskærm

Nyhedsbrevet Telecom Online kunne allerede i fredags fortælle, at Sony Ericsson har to nye mobiler på vej.

Men nu viser det sig, at også Nokia er klar med nye modeller. Én af dem – Nokia 6610 – vises frem på CommunicAsia i Singapore i dag.

I følge vore oplysninger, er 6610 en efterfølger til 6510. Den store forskel er farvedisplay og MMS.

Derudover har modellen JAVA, udskiftelige fronte, GPRS, FM-radio, high-speed og tripleband. Altså en rigtig konkurrent til Sony Ericsson T68i.

Nokia holder pressekonference i dag klokken 10.00 dansk tid, og det bliver spændende at se, om der også er andre nyheder i ærmet. Mobil dækker selvfølgelig pressekonferencen.

Fakta Nokia 6610

– Tripleband

– Vægt: 84 gram

– Mål: 106x44x18 mm

– Taletid: 2-5 timer

– Standbytid: 150-300 timer