Jornada 565 og 568 udgår
HP har haft stor succes med lommecomputerserien Jornada. Men ikke lige så meget vind i sejlene, som Compaq har haft med deres Ipaq og med HP”s fusion med Compaq, tyder alt nu på, at det snart er slut med Jornada-serien.
– Det er fra overordnet side besluttet kun at videreføre ét mærke – det bliver Ipaq, fortæller produktchef fra HP Liselotte Bruun. Det betyder at såvel vores Jornada 565 og 568 udgår. Tilbage bliver Jornada 700-serien (den med tastatur, red.). Den får vi lov at beholde, for Compaq Ipaq har ikke noget tilsvarende produkt.