Pocket PC står stærkt
Palm har mistet en tredjedel af sit salg på det europæiske marked i første kvartal af i år. Og Handspring mistede næsten 30 procent i første kvartal set i forhold til samme periode sidste år.
Derimod går det frem for PocketPC, der ifølge svenske medier har øget sit salg med hele 33 procent.
I dag sidder Palm dog fortsat hårdt på det europæiske marked med flest solgte PDA'ere. I første kvartal solgte firmaet mere end 220.000 enheder og har næsten 40 procent af markedet.
PocketPC er solgt i 135.000 eksemplarer. Og samtidig sidder mærket nu på en fjerdedel af det europæiske marked.
Samlet set så er markedet for de små lommecomputere dog skrumpet ind med næsten 15 procent. Og den tendens ventes at fortsætte året igennem.