Mobiltelefoner giver ikke ørekræft
En undersøgelse af 90 patienter i New York viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og kræft i øregangen, skriver Ananova.
Undersøgelsen har dog en slagside. Storforbrugere af mobiltelefoner er nemlig ikke med, fordi det vil kræve meget langstrakt forskning.
Men på kort sigt er patienter som bruger mobiltelefoner, og patienter som ikke gør, ligestillet med hensyn til risikoen for at få kræft i øregangen, konkluderer de amerikanske forskere.