Nokia: Dårlige display marginalt problem
De seneste dages rapporer i verdens medier om store problemer med Nokia's telefoner er stærkt overdrevne.
Det skriver den finske telefonproducent i en skarp pressemeddelelse tirsdag aften.
– Problemerne med fejlbehæftede display i vores telefoner blev allerede opdaget og rettet i februar, skriver Nokia. Og fortsætter:
– Og de telefoner, der var fejl på, er blevet repareret i vores servicecentre. Samtidig er udgifterne ved fejlene blevet dækket af leverandøren af de fejlbehæftede komponenter i telefonerne og ikke af Nokia.
Antallet af telefoner er i øvrigt marginale i forhold til Nokia's samlede salg, oplyser producenten, uden dog at sætte tal på antallet af telefoner med fejl i.
Dermed afviser det finske firma skarpt tyske analyser, som siger, at Nokia står foran milliardregninger fra de dårlige telefoner.
Nokia oplyser videre, at kunder i Skandinavien, Tyskland, Australien og USA har købt de telefoner, der trods alt blev sendt ud på markedet med fejl i.