Brian Dixens dagbog: En regnfuld 2. dag

Brian Dixens dagbog: En regnfuld 2. dag

Om krisen kradser for CeBIT skal jeg lade stå hen i det uvisse. Men for første gang, er antallet af stande faldet i forhold til sidste år. Egentlig skulle antallet have været steget, men en række producenter har valgt at trække sig i sidste øjeblik. Det virker dog ikke, som om antallet af besøgende er faldet. I hvert fald ikke på første dagen.

Og de besøgende får da også valuta for pengene. Er man kommet for at se mobile produkter, er der ingen tvivl om, at årets emner er MMS, farveskærm og JAVA. De producenter, der har alle tre dele puttet i én og samme enhed står stærkt det kommende år.

Motorola viste ikke noget nyt på pressemødet i går, og meget tyder på, at Sony Ericsson heller ikke har meget nyt at berette. Derfor trak Panasonic stikkene hjem i går, da de præsenterede deres to nye farveskæmsprodukter – GD 67 og GD87. Det bliver spændende at se, hvad de har tænkt sig at gøre på det danske marked, hvor Panasonic de sidste par år nærmest har været ikke eksisterende.

Heldigvis er der ting, der ikke ændrer sig fra år til år. Som Münchner-Halle, hvor størrelsen af fadøllene afgør, om det kvindelige serveringspersonale kan slæbe otte eller 10 fadøl af gangen. Her trutter hus-tyroler-orkestret videre, ianset krise eller ej.